Attraktioner ved Holbæk

Vil I gerne opleve noget i jeres ferie ved Holbæk?

Holbæk og omegn har masser af spændende og sjove attraktioner og interessante gallerier og museer. Vi har attraktioner for enhver smag og du kan allerede på forhånd planlægge din ferie ved at gå ind på www.visitholbaek.dk

Her vil vi lige give nogle eksempler på hvad der er af muligheder for oplevelser.

Zonebilen

  • Ganske få kilometer fra campingpladsen, finder du Andelslandsbyen Nyvang som er levende kulturhistorie fra tiden 1870-1950, hvor Andelsbevægelsen havde sin største virke. Mange spændende aktiviteter for både børn og voksne sæsonen igennem. Du kan få gratis entré hvis du medbringer bomkortet. 

 

Holbæk Klatrepark

  • Midt  i Holbæk by i Torbenlundskoven kan du komme højt til vejrs og få et spændende sus. Holbæk Klatrepark har 4 klatrebaner højt oppe i trætoppene med svævebaner, tarzan-sving og meget mere. Klatrebanerne er både for børn og voksne - øvede som nybegynder. Et rigtig spændende sted hvis du ønsker at være aktiv i din ferie og ikke er bange for højder samtidig med du får nogle adrenalin kick undervejs, da du nok kommer til at udfordre dig selv når du "klatre" banerne igennem.

 

Gokartland

  • Holbæk Go-Kart Land er et af Danmarks største og flotteste motorsportsanlæg med en udfordrende udendørsbane på ca. 1200 meter. Her kan du få mulighed for at køre ræs imod din nabo, søster, svoger eller hvem du ellers har lyst til at dyste imod. Der er fart over feltet når der først foden har trådt speederen i bund. De har også en minigolfbane, hvor du kan spille gratis, når du viser dit bomkort fra campingpladsen. 

 

smukke gamle huse i Holbæk

  • Hvis du læser Museum Vestsjællands hjemmeside står der følgende: Holbæk Museum består af 11 gamle bygninger fra 1600-, 1700- og 1800-tallet samt en Lodsbåd. Det er enestående i Danmark, at der midt i en købstads gamle bykerne er bevaret et helt kompleks, hvor alle bygninger ligger på deres oprindelige plads, undtagen købmandsgården, der blev flyttet til museet i 1937. Du kan få 50% rabat på indgangsbilletten hvis du viser dit bomkort

 
Sagnlandet Lejre

  • Mød Sagnlandets vilde vikinger  ‘Vær Hilset, fremmede, på denne Odins dag

På Vikingemarkedspladsen Ravnebjerg tager Sagnlandet Lejres vikinger imod jer på høvisk vis og lader jer snuse til hverdagslivet som det kunne have set ud for lidt over 1000 år siden. Mød smeden ved essen, kig ind i telte og ned i kister eller stik næsen i duften af stuvningen, der simrer over ilden - er I heldige får I måske tilbudt en mundsmag.Husk at der er 33% rabat på indgang ved udlevering af rabatbillet i campingpladsens reception

 

Sommerland Sjælland er en forlystelsespark i Odsherred der primært henvender sig til børnefamilier med børn op til 13 år. Her er masser af forlystelser lige fra den stille og rolige karrusel og til den hurtige rutschebane som godt kan give sug i maven. Parken har tillige Sjællands største vandland Den Blå Lagune,  hvor der er noget for alle aldre lige fra det rolige børnebassin til den vilde vandrutschebane hvor du kan få godt fart på. Ved køb af billet i campingpladsens reception kan du få rabat på indgangsbilletten.