Du er hjertelig velkommen hos Holbæk Fjord Camping & Wellness

Camping med udsigt

Holbæk Fjord Camping & Wellnesss tilbyder dig plads blandt 200 smukt anlagte pladser til campingvogne og Autocampere.  Du har også mulighed for at leje vores stationære campingvogn, eller bo et af vores dejlige feriehuse med stue/køkken, 2 soverum samt bad og toilet. Er du mere til den enkle ferie kan du leje en af vores shelter, som ligge med en smuk udsigt over fjorden. Du er selvfølgelig også velkommen til at tage dit telt med.

Handicaphytter

 Er du fysisk handicappet kan du leje en af vores to store handicaphytter, som er indrettet med stor hensyntagen til kørestolsbrugere. Her finder du handicapbad og -toilet efter gældende regler og foreskrifter. Her er stort køkken med hæve-/sænkebord, soveværelse med professionel plejeseng og ikke mindst en stor terrasse med kørestolsrampe. Her kan sagtens bo 2 personer med kørestol.  

Overdækket og opvarmet swimmingpool, spabad og sauna -  (all inclusive)

 Når du bor hos os kan du frit benytte vores overdækket og opvarmet swimmingpool (åben fra 1/5-31/10),  vores stor udendørs spabad som altid er ca 38 grader varmt(lukket i januar måned),  sauna og udendørs fitnessområde.Alt sammen er til fri afbenyttelse for pladsens gæster samt vores store legeplads, bordtennis og 2 store shuffeleboardbaner.  Hvis du ikke har mulighed for at tage din cykel med på ferie, kan du leje såvel alm. cykler som MTB hos os.

Wellness & Massage

Holbæk Fjord Camping & Wellnesss tilbyder dig forkælelse i vores lille hyggelige og uhøjtidelige wellnesshus. Her har du mulighed for at få behandling af erfarne og professionelle behandlere, der lægger vægt på at give dig en unik og individuel behandling. Giv dig selv et velfortjent pusterum fra hverdagens stress og jag og få løst op for ømme muskler og spændinger.

Camping i naturskønne omgivelser

Du vil opleve, at Holbæk Fjord Camping & Wellnesss ligger i naturskønne omgivelser med smuk udsigt over Isefjorden, marinaen og golfbanen. Holbæk By er kun 3 km væk og der er rige muligheder for gå- og cykelture langs vandet, gennem skoven eller til Holbæk Fælled med Arnolds Bjerg, byens højeste punkt. Herfra finder du en fantastisk udsigt over hele Holbæk. Ved siden af Arnolds Bjerg finder du også Andelslandsbyen Nyvang, som er et kulturhistorisk museum for hele familien som levendegør andelstiden på landet (1870–1950). Her har du gratis adgang, når du bor på HFC. 

I en radius af mindre end 50 km kan du desuden opleve udviklingen i Danmark gennem millioner af år, lige fra istidslandskabet i Geopark Odsherred over Jernalderen i Lejre, vikingerne i Roskilde til den moderne metropol København.